Høfeber, en gammel kending

Så snart pollen igen flyver rundt og rammer slimhinderne, slår immunsystemet hos allergikere alarm. Læger betegner dette også som en overfølsomhed i immunsystemet over for proteinet i pollen. Hos nogle mennesker kan dette udvikle sig til allergisk astma (allergisk rhinitis). Pollenens aggressivitet varierer fra land til land og er meget forskellig på grund af årstiden og den geografiske placering.

Behandlingsmetoder

Der findes nu forskellige effektive behandlingsmetoder mod høfeber. I det følgende vil du lære mere om tre kendte og produktive foranstaltninger.

Kortikosteroider

De mest udbredte er næsesprays med kortikosteroider (betændelseshæmmende midler) til behandling af allergisk rhinitis. De lindrer symptomer som den kløe, der er så typisk for høfeber, nysen, løbende næse eller tårefyldte øjne. Nogle næsesprays, der indeholder kortikosteroider, kan købes uden recept på apoteker, men stærkere medicin kræver recept. For at opnå en vedvarende effekt bør sprays anvendes regelmæssigt. Det kan dog tage op til to uger, før medicinen virker fuldt ud.

Antihistaminer

Et andet middel mod høfeber er antihistaminer, som kan anvendes som næsespray eller i tabletform og kan bruges i tillæg til et kortikosteroid-næsespray. Antihistaminer er antiallergiske stoffer, der blokerer den naturlige substans histamin. Når en allergiker kommer i kontakt med allergener, frigiver kroppen normalt histamin, hvilket kan føre til en allergisk reaktion. Antihistaminer kan forhindre dette ved at blokere histaminets 'tilkobling' til histaminreceptorerne og dermed stoppe den allergiske reaktion.

Hyposensibilisering

En tredje behandlingsmulighed er hyposensibilisering: Målet hermed er at "vænne" immunsystemet til de allergifremkaldende stoffer – det skal altså gøres mindre følsomt, så den allergiske reaktion bliver svagere. Denne terapiform kaldes derfor også desensibilisering. Allergenekstrakterne kan indtages som injektioner eller som tabletter eller dråber. Ulempen ved hyposensibilisering: Den skal gentages regelmæssigt og tager relativt lang tid at virke.

Fakta om høfeber

Pollenallergi er efterhånden blevet en reel folkesygdom. Regelmæssigt ved årets begyndelse, men senest fra foråret, når symptomerne begynder at vise sig hos mange allergikere, bliver gamle og nye rygter samt halvsandheder om høfeber spredt. I den forbindelse cirkulerer der udover faktiske kendsgerninger også påstande, som ikke holder. Vi har samlet seks teser for dig og vil tjekke dem i en faktaundersøgelse.

1. Pollenkoncentrationen er forskellig på landet og i byen.

Korrekt. På landet bør man først lufte ud om aftenen, da planterne afgiver deres pollen om formiddagen, og disse stiger op i højere luftlag i løbet af dagen. Pollenene når som regel først til byområderne i aftentimerne og sætter sig der. Derfor anbefales det at lufte ud i byen tidligere på dagen.

2. Klimaændringerne øger og intensiverer pollenbelastningen regionalt.

Korrekt. Stigningen i temperaturen fører til en øget pollenflyvning. Den globale opvarmning medfører desuden, at der i visse regioner vokser flere og helt nye planter, som tidligere ikke var hjemmehørende der. På den måde bidrager klimaændringerne samlet set til en yderligere og højere pollenbelastning.

3. Høfeber er harmløs og behøver ikke behandling.

Forkert. Ifølge WHO (World Health Organization) udvikler omkring 50 procent af pollenallergikere, der ikke får behandling, astma bronkiale. Disse mennesker har ikke kun symptomer i pollensæsonen, men året rundt.

4. Sygdommen høfeber kan forsvinde spontant.

Korrekt. Personer med allergiske symptomer bør altid først konsultere en læge (se punkt 3), men det er muligt, at styrken af høfeberen aftager – indtil den fuldstændige forsvinden af allergien. Indtil videre har man dog ikke kunnet fastslå, hvem det sker for og hvorfor.

5. Om vinteren flyver der ingen pollen.

Det passer ikke længere. Afhængigt af den geografiske region har vinterperiodens varighed og klimaet ændret sig markant de seneste år. Klimaændringerne er også skyld i dette. De medfører, at pollensæsonen varer længere og samtidig begynder tidligere og tidligere. I mellemtiden begynder de første hasselpollen i nogle områder allerede at flyve i adventstiden.

6. Allergien er arvelig.

Desværre ofte sandt. Hvis en forælder lider af høfeber, er sandsynligheden for, at deres eget barn også vil blive ramt, omkring 25 procent. Hvis både moderen og faderen har høfeber, stiger denne risiko for barnet endda op til 60 procent.

1. Dem, der har tid og økonomiske midler, bør overveje at tilbringe sin årlige ferie på et rejsemål helst i over 2.000 meters højde eller i kystområder, da disse regioner generelt har lav pollenkoncentration. Sydeuropæiske byer som Athen, Barcelona eller Valencia er for eksempel ideelle til en byferie. Hvis man ikke vil undvære solbadning, er Balearerne, de østfrisiske øer eller den portugisiske Atlanterhavskyst med deres forfriskende havbrise et godt valg. Bjergene og naturen kalder. Dem, der foretrækker dette som rejsemål, bør planlægge deres ferie i Alperne eller Pyrenæerne.

2. Båret gadebeklædning bør ikke efterlades i soveværelset, og generelt bør man forsøge at holde vinduerne lukkede for at holde boligområderne så fri for pollen som muligt.

3. Før man går i seng, bør man vaske sit hår.

4. For alle bilister gælder: Beskyttelse mod pollen bør ikke kun overvejes i hjemmet, men også i køretøjet: Dem, der regelmæssigt renser deres pollenfilter og klimaanlæggets fordampere i bilen og udskifter dem efter behov, gør en stor tjeneste for deres helbred.